Copyright 2014 Baker Hughes Company.
Dansk–Sikkerheds- og installationsvejledning for ADTS | 17
Bemærk: Batteriet behøver ikke nødvendigvis at være nyt eller genopladet. ADTS Touch vil
fungere sikkert og korrekt med et fladt batteri, når forbindelsesledningen eller dock-
opladningsforsyningen er tilsluttet.
4. Sæt dækpladen på batterirummet igen, og stram de to fingerskruer (5). Pladen skal
monteres korrekt for at opretholde beskyttelsen.
2.2 Pleje og vedligeholdelse af batteri
Batterienheden indeholder et litiumionbatteri, som ikke kræver vedligeholdelse. Hvis ADTS
Touch og/eller batterienheden skal sendes, bedes du kontakte dit lokale servicecenter på forhånd
for at få oplyst kravene til forsendelse. Batteriet skal fjernes fra ADTS Touch under transport.
Udsættelse for ekstreme temperaturer i længere tid kan reducere batteriets levetid væsentligt.
Maksimal levetid opnås ved at undgå længere perioder, hvor batteriet udsættes for temperaturer
uden for området fra -30 °C til +45 °C.
Det anbefalede temperaturområde under opbevaring er 5 °C til 21 °C.
Batteriet kan tages ud. Producenten har følgende sikkerhedsanbefalinger. Brugeren må ikke:
• Kortslutte batteriet.
• Nedsænke batteriet i væske.
• Adskille eller deformere batteriet.
• Udsætte batteriet for eller kaste det på åben ild.
• Udsætte batteriet for kraftige stød eller vibrationer uden for de grænser, der er specificeret
for ADTS.
• Bruge et batteri, der ser ud til at have været misligholdt.
• Oplade batteriet med en ikke-specificeret oplader eller en specificeret oplader, der er blevet
ændret. Det kan nedbryde batteriet eller få det til at svulme op eller revne.
• Bruge et batteri i et apparat eller til et formål, det ikke er beregnet til.
Batterienheden er forseglet permanent. Elektrolytlækage forventes ikke. Hvis der observeres
elektrolytlækage fra batteriet, skal brugen af batteriet straks ophøre, og kontakt med elektrolytten
skal undgås. Hvis huden eller tøjet kommer i kontakt med elektrolytten, vaskes straks med sæbe
og vand. Hvis elektrolytten kommer i kontakt med øjnene, skal øjnene vaskes grundigt med vand,
og der skal straks søges lægehjælp.
ADTS5xxF, ADTS Touch og ADTS Touch-ER indeholder et litiumionmøntcellebatteri. Dette
møntcellebatteri kan ikke udskiftes af brugeren. Installation og udskiftning må kun udføres af
uddannet personale.
Bortskaf altid batterier sikkert og i overensstemmelse med lokale anvisninger.
2.3 Opladning af batteri
Batteriet i ADTS Touch kan oplades på følgende måder:
• Ved at placere ADTS Touch på en ADTS med strømforsyning.
• Ved at slutte stikket på ADTS Touch (4) (se Figur 3) til ADTS ved hjælp af
forbindelsesledningen.
• Ved hjælp af AATOUCH-5-bordladeren (ekstraudstyr). Batteriet skal fjernes fra ADTS
Touch, når det oplades af AATOUCH-5-bordladeren.